Selv efter pensionen har Holger Bech Nielsen ikke haft lyst til at beskæftige sig med de små spørgsmål. Den danske fysiker har i stedet fortsat med at kaste sig over nogle af de mest svimlende emner, man overhovedet kan forestille sig: universet, tomrummet og jagten på en forklaring på det hele.
Tirsdag 25. august fylder den prisbelønnede fysiker og professor emeritus 85 år. Og selv om han for længst har forladt den almindelige arbejdsdag på universitetet, er nysgerrigheden tydeligvis ikke blevet pensioneret sammen med ham.
I 2019 udgav han bogen “Teorien om alt”. Her tog han læserne med ind i sit arbejde med den store ambition om at forstå, hvordan universets forskellige dele hænger sammen, og om det overhovedet er muligt at finde én samlet teori, der kan forklare det hele.
Fire år senere vendte han nærmest perspektivet på hovedet. I 2023 kom “Teorien om ingenting”, hvor fokus blev rettet mod det enorme tomrum, der udgør en stor del af universet, og mod hvor lidt vi mennesker faktisk ved om det.
Det er stof, der hurtigt kan få de fleste til at miste overblikket. Men netop evnen til at gøre de største og mest komplicerede spørgsmål levende har i mange år været en særlig del af Holger Bech Nielsens offentlige profil.
Mange husker ham fra tv, hvor han med butterfly, store armbevægelser og en næsten eksplosiv begejstring kunne kaste sig ud i forklaringer om blandt andet tid, relativitetsteori og universets begyndelse. Hans entusiasme var svær at overse, også når emnet krævede betydelig koncentration fra seeren.
For Holger Bech Nielsen har ønsket om at forstå de grundlæggende mekanismer i naturen ikke blot været populær formidling. Det har været selve motoren i hans lange karriere inden for teoretisk højenergifysik.
Blandt fagfolk er han især forbundet med avancerede begreber som Nielsen-Olesen-vortex og Nielsen-Ninomiya-theorem. Samtidig regner han sig selv blandt dem, der var med til at lægge fundamentet for strengteorien inden for kvantemekanik og relativitetsteori.
Hans forhold til teorien er dog langt fra ukritisk.
– Der er stadig mange, der tror, at strengteorien er den rigtige teori for det hele. Og det er der også stadig en mulighed for, at det er. Den vil jeg påstå, jeg er en af fædrene til.
– Men jeg plejer at sige, at jeg er en dårlig far, fordi jeg ikke tror, det er den store teori til det hele, har Holger Bech Nielsen tidligere sagt.
Hans videnskabelige arbejde har også givet international anerkendelse. I 2001 modtog han den prestigefyldte tyske Humboldt-pris efter omkring 40 års forskning, hvor størstedelen af hans karriere havde været knyttet til Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Der blev lagt mærke til hans arbejdsrytme. På instituttet var hans kontor kendt som et af de steder, hvor lyset blev ved med at brænde langt ud på aftenen. Først i 2012 slukkede han det for sidste gang som fast arbejdsplads og gik på pension.
Pensionisttilværelsen blev dog ikke lig med et farvel til fysikken. Holger Bech Nielsen fortsatte med at tænke, undersøge og formidle, og de to bøger om henholdsvis alt og ingenting blev nogle af de tydeligste eksempler på, at hans fascination af universets største spørgsmål stadig var intakt.
Også privatlivet har fået en usædvanlig begyndelse. I 1994 giftede han sig med den kroatiske journalist Klara Pavicic. De havde mødt hinanden, efter at hun i 1987 var kommet til Danmark for at interviewe ham.
Som 85-årig står Holger Bech Nielsen derfor med et langt liv i fysikkens tegn bag sig, men uden at have lagt de store spørgsmål fra sig. Fra strengteori og relativitet til forsøget på at forstå både alt og ingenting har han gjort det næsten umulige til sit arbejdsområde.
