For de fleste er en banan bare en helt almindelig frugt. Men for Karina Frimodt vækker synet af den minder om en barndom, hvor hun flere gange blev presset til noget, hun slet ikke kunne holde ud.
Den tidligere ‘Vild med dans’-profil har i mange år haft et vanskeligt forhold til mad. Særligt frugt og grøntsager har været en udfordring, og selv som voksen reagerer hun kraftigt på bestemte fødevarer.
Bag hendes modvilje gemmer der sig en oplevelse fra børnehaven, som stadig påvirker hende. Her var der nemlig ikke plads til, at børnene havde forskellige smagspræferencer. Alle skulle spise den frugt, der blev serveret, uanset om de kunne lide den eller ej.
For Karina blev det især bananerne, der skabte problemer. Hun brød sig så lidt om dem, at hun fik det fysisk dårligt, når hun blev tvunget til at spise dem. Men de voksne tog ikke hensyn til hendes reaktioner.
– I børnehaven skulle vi alle spise den samme frugt – ofte banan – men jeg kunne ikke lide banan. Det havde pædagogerne ingen forståelse for, så de tvang mig til at spise banan, selv om jeg fik kvalme, ondt i maven og kastede op, har hun fortalt.
Og det stoppede ikke ved selve tvangen. Når den lille Karina nægtede at spise, blev hun sendt væk fra de andre børn og placeret alene ude i køkkenet.
Her skulle hun blive siddende, indtil hun havde spist frugten. Først derefter fik hun lov til at vende tilbage til fællesskabet. Det gjorde måltiderne til en ubehagelig oplevelse, hvor både frygten for at blive isoleret og det fysiske ubehag fyldte.
Situationen ændrede sig først, da hendes morfar en dag dukkede op i børnehaven på et andet tidspunkt end sædvanligt. Han kom for at hente sit barnebarn tidligere og fandt hende siddende alene og grædende.
Det blev vendepunktet. Efter morfarens opdagelse blev der endelig reageret på den behandling, hun havde været udsat for.
Men selv om episoderne i børnehaven lå bag hende, forsvandt problemerne med maden ikke. De fulgte Karina gennem skoleårene og fortsatte ind i voksenlivet, hvor hun stadig har svært ved at spise mange former for frugt og grønt.
Hendes opvækst derhjemme spillede også en rolle i udviklingen af madvanerne. Karinas mor led af en tarmsygdom, som betød, at hun ikke kunne tåle frugt og grøntsager.
Derfor var den slags fødevarer heller ikke noget, familien normalt havde liggende i køleskabet. Karina voksede således op uden at have frugt og grønt som en fast del af de daglige måltider.
I dag er hun mor og har sit eget familieliv, men hendes spisevaner har ikke ændret sig ret meget. Hun fortæller åbent, at hun stadig kun meget sjældent spiser frugt og grøntsager.
Samtidig lægger hun ikke skjul på, at familiens aftensmad ofte kommer udefra. Mindst tre gange om ugen spiser hun og børnene nemlig mad fra McDonald’s eller et pizzeria.
Det står i kontrast til hendes ellers meget aktive hverdag. Karina driver sin egen danseskole og arbejder dermed i et miljø, hvor fysisk bevægelse fylder en stor del af dagen.
Alligevel er hendes forhold til mad fortsat præget af de oplevelser og vaner, der begyndte, da hun var barn.
Og selv om der er gået mange år siden episoderne i børnehaven, er én ting stadig helt klar: Karina Frimodt har endnu ikke fået et afslappet forhold til den frugt, hun som lille blev tvunget til at spise.
