Dronning Mary gør sig klar til endnu en international opgave. Denne gang går turen til Tyrkiet, hvor verdens ledere og repræsentanter samles for at diskutere klimakrisen. Og dronningen får et særligt fokus på nogle af de lande, der allerede mærker konsekvenserne af de stigende verdenshave.
Der venter dronning Mary et travlt program, når hun i november forlader Danmark for at deltage i en af årets store internationale klimabegivenheder.
Fra den 8. til den 10. november skal hun være til stede ved FN’s klimatopmøde COP31 i den tyrkiske ferieby Antalya.
Besøget er nu officielt bekræftet af kongehuset og bliver endnu et kapitel i dronningens mangeårige engagement i internationale spørgsmål om klima og bæredygtighed.
Mary rejser ikke alene til Tyrkiet.
Hun får selskab af klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa fra Radikale Venstre, som ligeledes deltager i det internationale møde.
Årets klimatopmøde har en særlig organisering, da Tyrkiet og Australien deler ansvaret for værtskabet.
Mens konferencen fysisk finder sted i Tyrkiet, er det Australien, der har fået ansvaret for at lede forhandlingerne mellem de deltagende lande.
Og der er store spørgsmål på dagsordenen.
COP31 er en del af FN’s internationale klimaproces, hvor landene forsøger at finde fælles løsninger på den globale opvarmning og dens konsekvenser.
Målet er at nå frem til beslutninger og aftaler, som kan samle verdenssamfundet om en fælles indsats.
Arbejdet skal efter planen resultere i en erklæring, der kan få opbakning fra samtlige 193 medlemslande i FN.
For dronning Mary bliver besøget dog ikke kun et spørgsmål om at deltage i de officielle arrangementer.
Hun skal også bruge tid på at møde danske virksomheder, der arbejder med klimavenlige teknologier og bæredygtige løsninger.
Virksomhederne vil være repræsenteret i den danske pavillon, hvor de får mulighed for at præsentere deres arbejde i internationale omgivelser.
Dermed får dronningen også lejlighed til at sætte fokus på danske bidrag til den grønne omstilling.
Men et andet emne kommer til at fylde særligt meget under hendes ophold.
Mary vil nemlig rette opmærksomheden mod de alvorlige udfordringer, som flere små øsamfund i Stillehavet står over for.
Blandt dem er Vanuatu og Fiji.
Begge lande er særligt udsatte for klimaforandringernes konsekvenser, ikke mindst fordi stigende havniveauer kan få store følger for befolkningerne og deres levevilkår.
For disse øsamfund er klimaforandringerne derfor ikke kun et spørgsmål om fremtidige prognoser, men også om konkrete udfordringer, som kræver internationale løsninger.
Dronning Mary får desuden mulighed for at høre direkte fra en yngre generation, der engagerer sig i klimaspørgsmålet.
Under konferencen skal hun mødes med ungedelegater fra forskellige dele af verden.
Her vil samtalerne blandt andet handle om deres egne oplevelser med klimaforandringer og deres arbejde for en mere bæredygtig fremtid.
Det bliver dermed ikke kun politikere og erhvervsfolk, der får dronningens opmærksomhed under det internationale besøg.
Også unge stemmer bliver en del af hendes program.
Det er langt fra første gang, Mary deltager i et FN-klimatopmøde.
Allerede sidste år var hun med, da konferencen blev afholdt i Brasilien.
Under det besøg fik hun blandt andet indblik i arbejdet på en kakaoproduktion og besøgte et forskningsinstitut, der beskæftiger sig med bæredygtighed.
Erfaringerne fra tidligere internationale besøg bliver nu fulgt op med endnu en rejse, hvor klimaindsatsen er omdrejningspunktet.
Og netop spørgsmålet om den globale opvarmning er blevet endnu mere aktuelt.
Onsdag offentliggjorde FN’s Miljøprogram, UNEP, en ny vurdering af udviklingen i verdens temperaturer.
Konklusionen er alvorlig.
Det vurderes ikke længere muligt helt at undgå, at den globale temperaturstigning på et tidspunkt overskrider 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau.
Baggrunden er, at den internationale indsats gennem flere årtier ikke har været tilstrækkelig til at begrænse udledningerne og bremse opvarmningen.
Netop grænsen på 1,5 grader har ellers været et centralt pejlemærke i det internationale klimasamarbejde siden 2015.
Det var året, hvor verdens lande vedtog Parisaftalen.
Her blev de enige om at arbejde for at holde temperaturstigningen et godt stykke under 2 grader og samtidig bestræbe sig på at begrænse den til 1,5 grader.
Sammenligningsgrundlaget er perioden fra 1850 til 1900, som regnes for den førindustrielle referenceperiode.
Det var omkring denne tid, at den voksende industrialisering og anvendelsen af fossile brændstoffer som kul og olie begyndte at få stadig større betydning for menneskeskabte udledninger.
Med den seneste klimavurdering som bagtæppe bliver årets topmøde endnu en vigtig anledning til at diskutere, hvordan landene skal håndtere udfordringerne.
For dronning Mary betyder det et program med både officielle møder, danske virksomheder og personlige samtaler med unge fra hele verden.
Når hun ankommer til Antalya i november, bliver det derfor med et klart internationalt fokus og med særlig opmærksomhed på de samfund, som er mest udsatte for klimaforandringernes konsekvenser.
