Lars Løkke mistede kontrollen på Atlanten – og fandt retningen for sit næste politiske kapitel

Da Lars Løkke Rasmussen satte fødderne på land efter turen over Atlanten, var noget faldet på plads. Den tidligere statsminister var ikke længere fanget i den samme tvivl, som havde fyldt ham, før han gik om bord.

– Jeg var mindre i tvivl om det hele, da jeg gik i land, end inden jeg gik om bord, fortæller han.

Gennem størstedelen af sit voksne liv havde Lars Løkke været manden ved roret. Han havde siddet som statsminister, været amtsborgmester og stået i spidsen for Venstre. Men i august 2019 ændrede hans politiske tilværelse sig brat.

Efter mere end 40 år som medlem af partiet endte han i en voldsom intern konflikt op til et afgørende møde i Venstres hovedbestyrelse. Resultatet blev, at han forlod formandsposten. Efter mange år helt øverst i dansk politik stod han pludselig uden den magt og position, han havde været vant til.

Det efterlod ham med et behov for at stoppe op. Han havde brug for afstand til Christiansborg, partiet og alle de beslutninger, der konstant pressede sig på.

– Lige siden jeg forlod det møde, har det rumsteret i mit hoved. Skal jeg dreje rundt på hælen? Hvad skal jeg? siger Lars Løkke Rasmussen.

Han vidste, at svaret ikke ville komme, mens han fortsatte i samme tempo som altid. Derfor valgte han at tage en pause, hvor han kunne få stilhed omkring sig og mærke efter, hvad han egentlig ønskede.

– En af grundene til, at jeg gerne ville tage en pause, var, at jeg var nødt til at finde en ro, hvor jeg kunne gå og tænke mig om, tømme hovedet og mærke efter: Hvad vil du?

Den pause kom i en ganske usædvanlig form. Lars Løkke blev en del af en kendt besætning, der skulle sejle over Atlanten i Discovery+ og Kanal 5-programmet med samme navn.

Fra øverste chef til almindeligt besætningsmedlem

På land havde Lars Løkke i årtier været vant til at lede, bestemme og tage ansvar for de store beslutninger. På båden var rollerne anderledes. Her var det de olympiske guldvindere Jesper Bank og Martin Kirketerp, der var kaptajner.

Resten af holdet bestod af tv-værten Felix Smith, kokken Umut Sakarya, kageeksperten Ditte Julie Jensen, den tidligere elitesvømmer Sarah Bro og skuespilleren Johannes Nymark.

For den tidligere statsminister var det ikke i sig selv et problem at skulle følge andres ordrer. Så længe rejsen udviklede sig som forventet, accepterede han uden besvær sin plads i hierarkiet.

– Det var sådan set helt uproblematisk, syntes jeg – så længe vi sejlede efter planen, siger han.

Men roen forsvandt, da båden ikke bevægede sig hurtigt nok. Besætningen var sejlet fra Lanzarote med Aruba som destination, men den svage vind betød, at fremdriften næsten gik i stå midt ude på havet.

Løkke kunne se, at tidsplanen ikke længere hang sammen. Alligevel fortsatte båden i samme retning, og det var her, hans tålmodighed blev sat på en alvorlig prøve.

– Der, jeg fik problemer, var, da der opstod den situation, at vi sejlede i et tempo, så enhver idiot kunne se, at vi aldrig ville komme i mål. Og alligevel blev vi ved med at sejle i den retning.

Han havde svært ved bare at læne sig tilbage og acceptere en kurs, som efter hans vurdering ikke kunne føre besætningen frem til destinationen inden for den nødvendige tid.

– Der er jeg måske lidt mere pushy end så mange andre ved at sige: “Hallo! Kort og hastighed passer ikke sammen. Kunne vi ikke sejle et andet sted hen?!”

Afmagt blev den hårdeste prøve

For Lars Løkke handlede frustrationen ikke om de praktiske opgaver om bord. Han havde intet imod at blive sendt ned for at vaske op eller tage sin del af det daglige arbejde.

Det svære var at kunne se et problem uden selv at have mulighed for at træffe den beslutning, som han mente var den eneste fornuftige.

– Det var underligt at sidde der og være afskåret fra overhovedet at have indflydelse på at træffe den beslutning, som jeg syntes var logisk – og som også endte med at blive truffet. Det var tungt for en, der er vant til at have noget at skulle have sagt.

Følelsen af ikke at kunne gribe ind ramte ham hårdere end selve livet på havet. Han beskriver tabet af kontrol som rejsens største personlige udfordring.

– Jeg havde følelsen af afmagt og kontroltab, som klart var den største udfordring. Men at få sådan noget at vide som at nu jeg skal gå ned og vaske op, det har jeg ingen problemer med at få besked på. Det siger Solrún også til mig herhjemme.

Til sidst blev det tydeligt, at Aruba ikke længere var realistisk, hvis deltagerne skulle have en chance for at komme hjem inden jul. Derfor blev destinationen ændret, og båden satte i stedet kurs mod St. Maarten, der lå adskillige sømil væk fra den oprindelige plan.

Den ændring kom til at afspejle noget langt større for Lars Løkke. Mens båden fandt en ny rute over havet, begyndte han selv at se en anden vej frem i sit politiske liv.

I programmet kalder han det en udfordring, han har haft hele livet: at holde fast i kursen, men samtidig være villig til at ændre retning, når virkeligheden kræver det.

Beslutningen blev truffet til søs

Kun to uger efter hjemkomsten tog Lars Løkke et historisk skridt. Efter mere end fire årtier i Venstre meldte han sig ud af partiet og fortsatte som løsgænger i Folketinget.

Beslutningen kom ikke pludseligt efter turen. Den var blevet modnet under sejladsen.

– Det var en beslutning, jeg traf på turen, siger han.

Han understreger dog, at han ikke sad på båden med en detaljeret tidsplan for, hvordan hans næste politiske projekt skulle gennemføres.

– Det var ikke sådan, at jeg sad og lavede en plan over, hvordan det skal eksekveres: at jeg melder mig ud af Venstre den 1. januar, og at jeg den 8. januar stifter et netværk.

Det afgørende var, at tvivlen havde mistet sit greb om ham. Da turen begyndte, vidste han ikke, hvilken retning han skulle vælge. Da han steg af båden, var konturerne af fremtiden blevet langt tydeligere.

– Men det var klart sådan, at jeg var mindre i tvivl om det hele, da jeg gik i land, end inden jeg gik om bord, fortæller Lars Løkke.

Den nemme mulighed blev vejen ud

En uge efter udmeldelsen af Venstre stiftede den dengang 56-årige politiker netværket Det politiske mødested.

Men valget om at søge ro og afklaring på en tv-produceret realityrejse, mens kameraerne fulgte hvert eneste skridt, kan umiddelbart virke selvmodsigende.

For Lars Løkke var forklaringen en blanding af tilbuddets særlige karakter og almindelig menneskelig bekvemmelighed.

I flere år havde han fantaseret om, hvad han ville gøre, når han ikke længere var statsminister. Over for venner og familie havde han talt om at forlade hverdagen og tage på et spontant eventyr.

– Jeg har i mange år gået og tænkt på, hvad jeg skulle gøre den dag, jeg ikke var statsminister mere. Jeg har underholdt mange af mine venner og min familie med, at jeg ville købe en christianiacykel og smide mine hunde op i ladet og sætte kursen mod Gibraltar eller sådan noget.

Virkeligheden viste sig dog mindre enkel. Selv efter tiden som statsminister havde han stadig opgaver, aftaler og ansvar, der gjorde det svært at føre de vilde planer ud i livet.

– Så skete der det, at jeg stadig havde nogle forpligtelser, selv om jeg stoppede som statsminister. Og så tager den ene dag den anden. Og så får man aldrig udlevet den der vilde plan.

Da muligheden for at krydse Atlanten pludselig dukkede op, lignede den noget af det eventyr, han længe havde forestillet sig. Derfor valgte han at tage imod tilbuddet, selv om der fulgte et tv-hold med.

– Ud af ingenting kommer der så nogle og præsenterer noget, der minder lidt om det. Og så er det sgu da bedre at plukke den lavthængende frugt end slet ikke at plukke noget.

Kameraerne var prisen for eventyret

Løkke lægger ikke skjul på, at tv-optagelserne var den mindre attraktive del af aftalen. Til gengæld håber han, at han senere i livet får mulighed for at opleve noget lignende uden konstant overvågning.

– Så er der så den bagside af medaljen, at der er kamera på. Jeg håber da, at jeg senere hen i livet får mulighed for at gøre noget tilsvarende i et andet regi.

Han erkender samtidig, at det kan blive svært at finde plads til endnu en lang rejse. De politiske ambitioner er nemlig langt fra lagt på hylden.

Siden har Lars Løkke bekræftet, at han ønskede at skabe et nyt midterparti. Hans mål var at skabe fremdrift og forandring mellem de to traditionelle blokke.

Efter hans vurdering var blå blok blevet tynget af værdipolitiske konflikter, mens rød blok stadig hang fast i et forældet syn på forholdet mellem individet og staten.

Drømmen om endnu et eventyr lever dog videre. Han har allerede talt med sønnerne Bergur og Símun om, at det en dag kunne være fantastisk at tage på en lignende rejse sammen.

– Jeg har da snakket med mine drenge, Bergur og Símun, som var relativt misundelige på deres gamle far, om at det kunne være fedt at gøre et eller andet lignende en dag. Det er der rigtig mange, der drømmer om.

Netop den længsel tror Lars Løkke også er en vigtig grund til, at seerne følger med. Mange fantaserer om at sælge huset, købe en sejlbåd og forlade det velkendte liv. De færreste gør det i virkeligheden.

– Det er også derfor, folk gerne vil se denne her udsendelse, tror jeg. Vi sidder jo alle sammen og tænker, at vi da bare sælger parcelhuset, køber en sejlbåd og sejler jorden rundt. Men der er så få, der rent faktisk gør det.

dk.delightful-smile.com