Morten Boje Hviid har oplevet mere end de fleste. Længe før han nåede toppen af dansk erhvervsliv, blev han som ung mand kastet ud i en katastrofe, der for altid ændrede hans syn på livet.
Søndag den 30. august fylder den administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer 60 år. Bag den markante titel ligger en karriere, der har bevæget sig gennem politik, rådgivning, lobbyisme og nogle af de mest magtfulde miljøer i Danmark.
Men den begivenhed, der kom til at sætte det dybeste aftryk, fandt sted, da han blot var 28 år.
Natten til den 28. september 1994 sank passagerfærgen Estonia. 852 mennesker mistede livet, mens kun 137 overlevede katastrofen. Morten Boje Hviid var blandt dem, der slap levende fra forliset.
Han formåede at komme ud af det synkende skib og holde sig fast til en redningsflåde. Midt i kaosset havde han især én tanke: Han ville hjem til sin kæreste, tøjdesigneren Frederikke Hviid.
Hun blev senere hans hustru, og sammen har de fået tre børn.
Efter katastrofen fortalte Morten Boje Hviid offentligt om sine oplevelser, både på landsdækkende tv og senere i en bog. Forliset blev et afgørende skel i hans liv og gav ham en bevidsthed om, hvor skrøbelig tilværelsen kan være.
Han har senere beskrevet, hvordan sorg og glæde godt kan eksistere side om side, men også at den balance ikke nødvendigvis kommer af sig selv. Den kræver arbejde.
Allerede før Estonia havde Morten Boje Hviid bevæget sig mellem meget forskellige miljøer.
Han voksede op med en borgerligt orienteret far og en mere progressiv mor og fandt selv et politisk ståsted et sted mellem de to. En nær skolekammerat var søn af Svend Auken, og mødet med det hjem var med til at vække en stærk idealistisk side hos den unge Morten.
Vejen mod de politiske korridorer var dog langt fra snorlige.
Som ung arbejdede han blandt andet som bartender på Café Sommersko og kørte både taxa og limousine for forskellige kendte mennesker. Samtidig læste han kommunikationsstudier og forsøgte at finde ud af, hvilken retning livet skulle tage.
Hans politiske engagement voksede, og den udadvendte og talende Morten Boje Hviid endte som formand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum.
Det blev begyndelsen på mange år tæt på Socialdemokratiets inderkreds.
I omkring ti år arbejdede han som rådgiver for flere af partiets tunge navne, blandt andre Helle Thorning-Schmidt og Mogens Lykketoft. Dermed fik han et indgående kendskab til politiske forhandlinger, interne magtkampe og den kompromiskunst, der ofte følger med livet i toppen.
Men i 2008 valgte han at trække i en anden retning.
Årene med politiske konflikter og det konstante pres havde tæret, og i stedet gik Morten Boje Hviid ind i lobbybranchen. Her kom han blandt andet til at arbejde med både tobaksindustrien og pesticidområdet.
Det var brancher, som ofte har mødt hård kritik, men han har siden åbent forsvaret sit valg om at arbejde for dem.
Skiftet blev også et billede på den balance, der har fulgt ham gennem store dele af voksenlivet. Den idealisme, der blev vakt tidligt, forsvandt ikke, men blev med tiden blandet med en mere pragmatisk tilgang til, hvordan politik, interesser og kompromiser fungerer i praksis.
Senere førte karrieren ham til Landbrug & Fødevarer, hvor han som underdirektør fik en central rolle i arbejdet med at få landbruget med i den grønne trepart.
Det blev en vigtig opgave og samtidig et afgørende skridt på vej mod toppen.
For knap to år siden blev Morten Boje Hviid udnævnt til administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer og nåede dermed det hidtidige højdepunkt i sin professionelle karriere.
Nu står han med ansvaret for en af de mest krævende opgaver i organisationens nyere historie. Den grønne trepart skal ikke længere blot forhandles på plads. Den skal omsættes til virkelighed.
Det kræver evnen til at forstå meget forskellige interesser og tale med mennesker, der ikke nødvendigvis ønsker det samme.
Netop dét har været en rød tråd gennem Morten Boje Hviids liv.
Fra ungdommens idealisme til årene i Socialdemokratiet, videre til lobbyverdenen og siden helt op i toppen af Landbrug & Fødevarer har han lært, at de største resultater sjældent kommer uden kompromiser.
Og måske er det netop erfaringen med at stå mellem modsætninger, der har formet ham mest.
Mellem sorg og glæde. Mellem idealer og realisme. Mellem politiske ønsker og det, der faktisk kan lade sig gøre.
Som 60-årig står Morten Boje Hviid derfor med både en dramatisk personlig historie og en karriere, hvor balancen mellem de forskellige verdener igen og igen har været afgørende.
