Kong Frederik VII blev gift hele tre gange i løbet af sit liv, men ingen af ægteskaberne førte til børn. Nu giver historiske dokumenter et mere konkret indblik i, hvad der kan have ligget bag hans barnløshed.
Frederik VII sad på den danske trone fra 1848 til 1863. Da han døde den 15. november 1863, havde han ikke fået en arving, og dermed stod det klart, at den næste konge skulle komme fra en anden gren af den danske kongeslægt.
Historiker Asser Amdisen har fået adgang til fortrolige dokumenter, som indeholder oplysninger om kongens helbred. Her beskrives blandt andet en medfødt anatomisk tilstand, som i historisk sammenhæng kan være med til at forklare, hvorfor Frederik VII aldrig fik børn.
I materialet står der, at kongens kønsorganer var små, og at han i mindre grad havde hypospadi. Det fremgår af oplysninger, som stammer fra kongens livlæge Johan Jacob Georg Lund.
Hypospadi er en medfødt misdannelse, hvor urinrørets åbning ikke sidder på den sædvanlige placering. Dokumenterne giver dermed et sjældent indblik i en meget privat del af kongens liv, som tidligere ikke har været offentligt kendt på samme måde.
Frederik VII’s manglende arving fik samtidig stor betydning for det danske monarki. Da han døde uden børn, gik tronen videre til Christian 9. fra den Glücksborgske slægt.
Med Frederik VII’s død sluttede samtidig den Oldenborgske kongeslægt på den danske trone. Slægten havde siddet på tronen siden 1448, og dermed markerede året 1863 et markant skifte i det danske kongehus.
I dag tilhører den danske kongefamilie netop den Glücksborgske linje, som overtog efter Frederik VII.
