Simon Kvamm nøjedes ikke med bare at stille sig på en scene og spille sine største sange, da han torsdag eftermiddag indtog Smukfest 2026. Den 51-årige multikunstner valgte endnu en gang at gøre tingene på sin helt egen måde, og resultatet blev en koncert, der på én gang kunne føles stor, intim, langsom, overraskende og meget personlig.
Med Hugorm har Kvamm gennem længere tid rykket ved forestillingen om, hvordan en traditionel koncert skal bygges op. I Skanderborg fortsatte han den linje. I stedet for at placere sig på en af de to store Bøgescener stod han under hele koncerten på en ny scene placeret midt mellem publikum. Det gav mange mulighed for at opleve ham langt tættere på end ved en klassisk festivaloptræden.
Showet trak tydelige spor fra de kirkekoncerter, han spillede sidste år, men havde samtidig elementer fra jubilæumskoncerterne i Royal Arena tidligere i år. Det gav en meget særlig blanding af noget afdæmpet og næsten højtideligt på den ene side og mere energiske udbrud på den anden.
Tempoet var dog ikke konstant højt.
Kvamm havde tydeligvis ikke planlagt en parade af hits fra første minut. I stedet tog han sig god tid til at føre publikum gennem forskellige kapitler af sin karriere. Nephew, De Eneste To og Hugorm blev flettet ind i fortællingen lidt efter lidt, og flere numre blev leveret i langsommere og mere stille udgaver end mange sikkert havde forestillet sig på en stor festival.
Det krævede tålmodighed fra publikum, men gav samtidig plads til nogle af eftermiddagens mest følelsesladede øjeblikke.
Et af dem opstod, da Simon Kvamms far kom på scenen og spillede med på konfirmationssangen “De voksne sprækker”. Senere dukkede Peter Sommer som ventet op, og hans besøg udviklede sig til noget, der mindede om en varm skåltale til den gamle ven. Det blev et af de øjeblikke, hvor koncertens langsomme opbygning pludselig gav følelsesmæssig mening.
Til gengæld gik der længe, før intensiteten for alvor steg.
Selv med kirkekoncerterne som tydeligt udgangspunkt virkede dele af showet meget tilbagelænede i forhold til størrelsen på Smukfest. Undervejs passerede jagerfly med et brag over området, og først mod koncertens sidste håndfuld sange begyndte musikken for alvor at konkurrere med den slags dramatik.
Simon Kvamm har ellers tidligere skabt nogle ret vilde Smukfest-øjeblikke. Det var blandt andet på Bøgescenen i Skanderborg, at han annoncerede et stop for Nephew, og mange husker stadig episoden, hvor den daværende kronprins Frederik blev trukket med op på scenen.
Denne torsdag nåede koncerten aldrig helt samme niveau af uforudsigelighed.
Der kom dog markante gæster. Både Lis Sørensen og Saveus lagde vejen forbi, og deres optrædener gav mærkbart mere energi foran scenen og fik publikum gevaldigt op i gear.
Enhver, der var mødt frem i håbet om et eksplosivt show i samme stil som Royal Arena-koncerterne, måtte derfor justere forventningerne. Det samme gjaldt dem, der bare ønskede en lang række velkendte sange, som hele pladsen kunne synge med på.
Men det gjorde ikke oplevelsen ligegyldig.
Tværtimod var Simon Kvamms usædvanlige greb interessant at følge hele vejen. Det var en koncert, der krævede noget mere af publikum end bare hænderne i vejret og fællessang fra første minut. Og når musikken endelig slap sig selv løs, var der flere øjeblikke, hvor det var svært ikke at blive revet med.
