Han har fået danskerne til at grine i biografen og leveret nogle af sine stærkeste præstationer i dybt alvorlige roller. Men bag Troels Lybys mange karakterer gemmer sig en mand, der aldrig har haft det helt let med at være i centrum. Nu fylder skuespilleren 60 år, og hans vej fra en genert dreng i en lille landsby til et kendt ansigt på film og teater fortæller en historie om både mod, store succeser og et privatliv, han helst beskytter.
Den 15. oktober kan Troels Lyby fejre sin 60-års fødselsdag. Og ser man tilbage på hans karriere, er det svært at sætte ham i én bestemt bås.
Han har bevæget sig mellem eksperimenterende teater, prisvindende dramaer og populære danske komedier.
Mange forbinder ham især med filmene Klassefesten, hvor han hele fire gange har spillet sammen med sine gamle venner Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen.
Andre husker ham fra En kort, en lang, som for alvor gjorde ham kendt blandt et bredt publikum.
Men det var faktisk et helt andet sted, at han fandt den særlige glæde ved at være skuespiller.
Et møde, der ændrede hans syn på teatret
I 1994 stod Troels Lyby som nyuddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater.
Han var klar til at tage hul på sit professionelle liv, og kort efter fik han en mulighed, der skulle vise sig at få stor betydning.
Instruktøren Nikolaj Cederholm engagerede ham til forestillingen Teaterkoncert Gasolin på det dengang trendsættende teater Dr. Dante.
Her mødte Troels Lyby en gruppe mennesker, som havde store ambitioner og ønskede at udfordre de traditionelle rammer for teater.
Det var præcis det miljø, han havde brug for.
– Jeg løb ind i en kreds af mennesker, der var ambitiøse og virkelig ville noget med teatret, og det havde jeg brug for, har han fortalt.
På Dr. Dante oplevede han en tilgang til skuespil, som adskilte sig fra meget af det, han ellers kendte.
Skuespillerne skulle ikke fremstå utilnærmelige eller holde publikum på afstand.
Tværtimod handlede det om kontakt, nærhed og om at turde møde tilskuerne direkte.
– På Dr. Dante handlede det om nærvær med publikum. Om at se folk i øjnene og ikke, som det ellers var dengang, at vi skuespillere skulle være sådan lidt fjerne, siger han.
Den oplevelse kom til at præge hans videre arbejde.
Men interessen for scenen var begyndt længe før, han overhovedet drømte om en professionel skuespillerkarriere.
Den generte dreng fandt friheden på scenen
Troels Lyby voksede op i Ask, en lille landsby syd for Aarhus.
Hans mor arbejdede som sekretær, mens hans far var uddannet teolog og i perioder havde arbejde som præst.
Begge forældre havde tilknytning til den lokale højskole, og det miljø blev en del af hans opvækst.
Men barndommen handlede langt fra kun om højskolelivet.
De to storebrødre, vennerne fra landbomiljøet og ungdomsklubben var også vigtige dele af hans hverdag.
Og så var der musikken.
Allerede som ung blev Troels Lyby tiltrukket af både musik og teater. Han spillede bas og deltog i skolens forestillinger.
Det viste sig hurtigt, at scenen kunne noget ganske særligt for ham.
For selv om han var en tilbageholdende dreng, blev det pludselig lettere at være sig selv, når han stod foran andre mennesker og optrådte.
– Jeg var egentlig en ret genert dreng. Men når jeg kom på scenen, så kunne jeg bedre forlige mig med den. Så fik jeg en maske på, har han forklaret.
På den måde blev skuespillet ikke blot en interesse, men også en mulighed for at håndtere den usikkerhed, han oplevede.
Med årene er genertheden blevet mindre, men den er ikke forsvundet fuldstændigt.
Og der er især ét område, hvor han fortsat sætter en tydelig grænse.
Vil ikke lukke alle ind i sit privatliv
Selv efter mange år som offentlig person har Troels Lyby aldrig haft et stort behov for at fortælle alt om sig selv.
Han foretrækker at holde en del af sit liv væk fra offentligheden.
– Jeg har en reservation i mig. Jeg bryder mig ikke om at dele for meget ud af det private. Kun til de nærmeste, har han sagt.
Det er en side af skuespilleren, som står i kontrast til de mange forskellige personligheder, han gennem årene har kastet sig ud i på scenen og foran kameraet.
For når det gælder arbejdet, har han bestemt ikke været bange for at tage chancer.
Var med, da dansk film begyndte at bryde reglerne
Efter de første år på teatret blev Troels Lyby også en del af en ny retning inden for dansk film.
I 1990’erne voksede interessen for at skabe mere enkle og umiddelbare film, hvor store tekniske virkemidler ikke skulle stå i vejen for historien.
Det blev en del af den bølge, der senere blev kendt som dogmebevægelsen.
Troels Lyby medvirkede i Jonas Elmers Lets get lost fra 1996.
To år senere var han også med i Lars von Triers Idioterne.
Begge film blev en del af hans vej ind i filmbranchen, men det store folkelige gennembrud kom først nogle år senere.
I 2001 fik han rollen som Jørgen i En kort, en lang.
Her spillede han en homoseksuel mand, og præstationen blev så godt modtaget, at han vandt en Robert-pris for bedste mandlige birolle.
Pludselig var Troels Lyby blevet et navn, langt flere danskere kendte.
Men en af de vigtigste roller i hans karriere ventede stadig.
Den tunge filmrolle gjorde et særligt indtryk
Nogle år efter succesen med En kort, en lang fik Troels Lyby hovedrollen i Jacob Thuesens drama Anklaget.
Her spillede han familiefaren Henrik, som bliver anklaget for incest mod sin datter Stine.
Det var en mørk og følelsesmæssigt krævende fortælling, som stillede store krav til skuespillerne.
Men allerede da Troels Lyby læste manuskriptet, var han overbevist om, at historien var noget særligt.
Normalt gennemgår han et manuskript kritisk og gør sig bemærkninger om scener eller detaljer, der måske ikke fungerer.
Med Anklaget var oplevelsen en helt anden.
– Når man får tilsendt et manuskript, er det normalt sådan, at man sidder og noterer, at her er der noget, som ser forkert eller mærkeligt ud. Manuskriptet til “Anklaget” åd jeg råt, har han fortalt.
Han lagde heller ikke skjul på sin begejstring for det færdige resultat.
– Det var en fantastisk god film, som gav vildt meget mening.
Rollen som Henrik blev belønnet med endnu en Robert-pris, denne gang for bedste mandlige hovedrolle.
Dermed havde Troels Lyby bevist, at han både kunne få publikum til at grine og bære nogle af de tungeste fortællinger på det store lærred.
Fire film med de gamle venner
Selv om de alvorlige roller har haft stor betydning for hans karriere, er Troels Lyby også blevet en fast del af danskernes komedieunivers.
Særligt filmserien Klassefesten har gjort ham til et velkendt ansigt hos biografpublikummet.
Her spiller han sammen med Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen, som han også har et mangeårigt venskab med.
De tre har nu medvirket sammen i fire Klassefesten-film.
Det er en ganske anden type underholdning end de eksperimenterende forestillinger på Dr. Dante og de tunge dramaer fra hans tidligere filmkarriere.
Men netop den store variation har været et gennemgående træk ved Troels Lybys arbejde.
Han har aldrig begrænset sig til kun én genre.
Familielivet fylder også meget
Når Troels Lyby ikke står på scenen eller foran kameraet, er det familien, der har hans opmærksomhed.
Han er gift med skuespilleren Cecilie Stenspil, og sammen bor de på Amager med deres to børn, der er seks og otte år gamle.
Derudover har han to voksne børn fra et tidligere forhold.
Og familien tæller faktisk endnu en generation.
Hans voksne datter har nemlig gjort ham til morfar to gange.
Det betyder, at den nu 60-årige skuespiller både har små børn derhjemme og børnebørn i familien.
Selv om han ikke ønsker at dele for meget af sit private liv med offentligheden, er familien dermed en væsentlig del af tilværelsen uden for rampelyset.
60 år og en karriere med mange ansigter
Fra barndommen i Ask til de første forestillinger på Dr. Dante og videre til store danske filmproduktioner har Troels Lyby fulgt en vej, som har budt på både kunstneriske eksperimenter og folkelige succeser.
Han har modtaget to Robert-priser, været en del af en vigtig periode i dansk filmhistorie og fundet sin plads i nogle af landets mest populære komedier.
Samtidig har han bevaret en side af sig selv, som ikke nødvendigvis følger med, når kameraerne tændes.
Den generte dreng fra Ask er blevet en erfaren skuespiller, men behovet for at beskytte sit privatliv er stadig en del af ham.
Og måske er det netop den balance, der har gjort det muligt for ham at spille så mange forskellige mennesker gennem årene uden at give slip på sig selv.
Hvilken rolle husker du bedst Troels Lyby for – de morsomme øjeblikke i Klassefesten eller de stærke præstationer i hans dramatiske film? Del din mening i kommentarerne, og ønsk ham tillykke med de 60 år!
