Ti års ventetid er forbi. Den danske filminstruktør Nicolas Winding Refn vender torsdag tilbage til biograflærredet med sin nye thriller, “Her Private Hell”. Men hvor nogle ser et kunstnerisk højdepunkt, er andre langt fra imponerede over det længe ventede comeback.
Den 56-årige instruktør, der tidligere har skabt film som “Drive” og “Pusher”, har endnu en gang lavet en film, der deler vandene. Og denne gang er forskellene mellem anmeldernes vurderinger særligt markante.
For mens én anmelder uddeler næsten topkarakter, mener andre, at filmen har langt mere stil end egentlig substans.
Det er ellers en bemærkelsesværdig tilbagevenden for Nicolas Winding Refn. Hans seneste spillefilm, “The Neon Demon”, havde premiere helt tilbage i 2016, og siden har publikum måttet vente på en ny biograffilm fra den danske instruktør.
Med “Her Private Hell” tager han seerne med til et futuristisk Tokyo i Japan, hvor Sophie Thatcher og Charles Melton indtager hovedrollerne.
Filmen er en thriller, og den visuelle stil med stærke neonfarver og voldelige scener er tydeligvis noget af det, der har gjort størst indtryk på anmelderne.
Men det er langt fra alle, der mener, at det flotte ydre er nok.
En af de hårdeste vurderinger kommer med blot to ud af seks stjerner. Her beskriver anmelderen sig selv som en “snart forhenværende fan” af instruktøren.
Det er en ganske kontant melding om en filmskaber, der gennem årene har opbygget et ry for sin særlige og kompromisløse stil.
Heller ikke Børsens anmelder er begejstret.
Her bliver filmens mange neonfarver og voldelige elementer fremhævet, men samtidig lyder kritikken, at den interessante handling stort set mangler.
Anmelderen stiller især spørgsmålstegn ved, om filmens mystiske udtryk rent faktisk gemmer på noget, der er værd at undersøge.
»Men der er forskel på at skabe en gådefuld film og en film, der bare foregiver at rumme gåder. Og der er forskel på at efterlade publikum med en stærk følelse og en fornemmelse af at have spildt deres tid,« lyder den skarpe vurdering.
Resultatet bliver også her to ud af seks stjerner.
Dermed er der to anmeldere, som bestemt ikke mener, at den lange ventetid er blevet belønnet med et mesterværk.
Men helt så enkelt er billedet ikke.
For i den modsatte ende af skalaen finder man en langt mere begejstret vurdering.
Her bliver Nicolas Winding Refns nye film belønnet med hele fem ud af seks stjerner, og anmelderen går endda så langt som til at beskrive værket som instruktørens kunstneriske højdepunkt.
Det er store ord om en mand, der allerede har flere internationalt kendte film på sit cv.
Begejstringen handler ikke nødvendigvis om, at filmen vil falde i alles smag. Tværtimod bliver dens evne til at skabe stærke reaktioner fremhævet som en væsentlig del af oplevelsen.
»Kedeligt bliver det aldrig. Og hvad enten man elsker eller hader “Her Private Hell”, er det en film, man ikke glemmer,« lyder det fra den positive anmelder.
Dermed står to vidt forskellige opfattelser over for hinanden.
Hvor nogle oplever en film, der drukner i sin egen visuelle stil, ser andre en kompromisløs instruktør, som netop tør gå længere end de fleste.
En tredje vurdering placerer sig et sted mellem begejstring og skuffelse.
Her bliver der ikke givet stjerner, men anmelderen forsøger i stedet at indkredse, hvorfor “Her Private Hell” er så vanskelig at bedømme.
Allerede spørgsmålet om, hvorvidt filmen overhovedet er god, viser sig at være mere kompliceret, end man måske skulle tro.
»Den er i hvert fald ikke middelmådig, det er den for egensindigt kunstig til at være. Snarere på én gang god og dårlig,« lyder konklusionen.
Det er en beskrivelse, der på sin egen måde understreger, hvor usædvanlig modtagelsen af filmen har været.
For uanset om anmelderne er begejstrede eller skuffede, er der tilsyneladende ikke meget, der peger på, at Nicolas Winding Refn har lavet en traditionel film, som alle uden videre kan blive enige om.
Allerede i foråret fik “Her Private Hell” sin plads på den internationale filmscene, da den blev vist under filmfestivalen i Cannes.
Filmen deltog dog ikke i den officielle konkurrence om festivalens mest prestigefyldte pris, Guldpalmen.
Nu er turen kommet til det danske biografpublikum, der fra torsdag selv kan opleve instruktørens første spillefilm i et årti.
Og med anmeldelser, der spænder fra to til fem ud af seks stjerner, er der lagt op til en premiere, hvor publikum næppe på forhånd kan vide, hvilken oplevelse der venter dem.
Én ting står dog klart: Nicolas Winding Refn har med sit comeback endnu en gang skabt en film, som det er svært at være ligeglad med.
Om “Her Private Hell” vil blive husket som et kunstnerisk højdepunkt eller en skuffelse, må tiden og publikum vise.
