Han har tilbragt årtier med at analysere verdensøkonomien, rådgive om store samfundsudfordringer og sikre, at de tal, vi bygger vores beslutninger på, er til at stole på. Men selv for en erfaren økonom som Jørgen Elmeskov har verden budt på overraskelser. Nu fylder den tidligere rigsstatistiker 70 år, og han ser med bekymring på, hvordan det internationale samarbejde har forandret sig.
Når Jørgen Elmeskov den 9. oktober runder 70 år, kan han se tilbage på et arbejdsliv, hvor økonomiske analyser, internationale beslutninger og statistisk præcision har været en fast del af hverdagen.
Han har haft nogle af de mest indflydelsesrige stillinger inden for økonomi og statistik, men én bestemt begivenhed står stadig særligt tydeligt i hans erindring.
Finanskrisen i 2008.
For en mand, der gennem hele sin karriere har arbejdet med at forstå økonomiske sammenhænge, blev krisen en påmindelse om, at selv avancerede beregninger og omfattende analyser ikke kan forudsige alt.
Verdensøkonomien kan pludselig bevæge sig i retninger, som hverken eksperter eller beslutningstagere har været forberedt på.
Og netop den erfaring har sat sine spor.
I dag er Jørgen Elmeskov ikke længere øverste chef for Danmarks Statistik. Han forlod stillingen i 2020 efter syv år som rigsstatistiker, men det betyder bestemt ikke, at han har lagt arbejdet med økonomiske data bag sig.
Tværtimod spiller hans erfaring fortsat en vigtig rolle i europæisk sammenhæng.
Han står nemlig i spidsen for en arbejdsgruppe, som undersøger kvaliteten af de statistiske oplysninger fra lande, der ønsker at blive medlemmer af EU.
Det er en opgave, hvor troværdighed og præcision har stor betydning.
For hvis landene skal indgå i et tæt økonomisk og politisk samarbejde, er det nødvendigt, at de kan have tillid til hinandens oplysninger.
Hvor vigtigt det er, blev særligt tydeligt under den græske gældskrise, som begyndte i 2009.
Krisen understregede, hvor alvorlige konsekvenser det kan få, når der opstår problemer med pålideligheden af økonomiske statistikker.
Derfor handler arbejdet ikke blot om at kontrollere regneark og beregninger. Det handler også om at skabe et solidt grundlag for samarbejde mellem europæiske lande.
Samtidig bruger Jørgen Elmeskov fortsat sin faglige viden i Danmark, hvor han fungerer som censor på økonomiske uddannelser ved landets universiteter.
Det giver ham mulighed for at følge kommende generationer af økonomer, samtidig med at han holder forbindelsen til det fagområde, som har fyldt så meget i hans liv.
Men vejen til toppen af Danmarks Statistik begyndte længe før udnævnelsen i 2013.
I næsten tre årtier havde han sin daglige gang i Paris, hvor han arbejdede for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD.
Her bevægede han sig gennem en række betydningsfulde stillinger og nåede blandt andet at være direktør, vicecheføkonom og fungerende cheføkonom.
Det var et internationalt arbejdsmiljø, hvor store økonomiske spørgsmål og udfordringer på tværs af landegrænser var en naturlig del af hverdagen.
En af de indsatser, han selv fremhæver fra årene i OECD, er arbejdet med organisationens jobstrategi.
Her var han med til at præge de økonomiske overvejelser om beskæftigelse og arbejdsmarked, og det er et område, hvor han mener at have bidraget med noget væsentligt.
Hans faglige engagement har dog ikke været begrænset til internationale organisationer.
I Danmark har han også deltaget i flere centrale udvalg og rådgivende organer.
Blandt andet har han været medlem af Velfærdskommissionen, Klimakommissionen og Klimarådet.
Dermed har han været involveret i diskussioner om både fremtidens velfærdssamfund, klimaudfordringer og de økonomiske konsekvenser af store politiske beslutninger.
Da han i 2013 overtog ledelsen af Danmarks Statistik, kom han til en institution med en lang tradition for at indsamle og offentliggøre oplysninger om det danske samfund.
Men samfundet havde forandret sig, og nye teknologiske muligheder gjorde det nødvendigt at tænke anderledes.
Under hans ledelse blev der arbejdet med at modernisere organisationen og udvikle nye måder at indsamle data på.
Det var en vigtig del af den udvikling, som skulle sikre, at Danmarks Statistik fortsat kunne levere relevante og pålidelige oplysninger.
Alligevel er Jørgen Elmeskov ikke typen, der tager hele æren for resultaterne.
Han understreger, at medarbejderne allerede var indstillet på forandringer og havde både evnerne og viljen til at afprøve nye metoder.
Derfor mener han også, at en anden person i chefstolen kunne have været med til at gennemføre en lignende modernisering.
Den tilgang afspejler en mand, der gennem mange år har set, hvor meget store resultater afhænger af fælles indsats.
Og netop samarbejde er noget af det, der optager ham, når han betragter verdens udvikling i dag.
Under finanskrisen i 2008 oplevede han, hvordan lande kunne arbejde sammen om at håndtere en omfattende økonomisk udfordring.
Men han er ikke længere sikker på, at den samme grad af international enighed ville være mulig, hvis verden igen blev ramt af en krise af tilsvarende størrelse.
Efter hans vurdering er det internationale landskab blevet mere præget af konflikter og splittelse.
Det gør udsigten til fælles løsninger mere usikker.
Alligevel ønsker han ikke kun at tegne et dystert billede af udviklingen.
For samtidig med de voksende spændinger er der sket enorme forbedringer i mange menneskers liv.
– Det hører med til historien, at der er sket massive fremskridt i levestandarderne, siger han.
Han fremhæver især Kina og Indien, hvor store befolkningsgrupper gennem årene har oplevet markante forbedringer i deres levevilkår.
Det er en positiv udvikling, som efter hans mening ikke må blive glemt, når verdens problemer diskuteres.
Men fremgangen har også en anden side.
Når flere mennesker får bedre økonomiske muligheder og et højere forbrug, vokser presset på de ressourcer, som verdens lande deler.
Dermed bliver behovet for internationale løsninger endnu større.
Det er netop denne modsætning, der gør udviklingen så vanskelig: Verden har på mange områder gjort imponerende fremskridt, men samtidig er det blevet mere udfordrende at finde fælles svar på problemerne.
Heldigvis handler Jørgen Elmeskovs tilværelse ikke længere kun om internationale økonomiske spørgsmål og omfattende analyser.
Efter afskeden med Danmarks Statistik har han fået bedre mulighed for at bruge tiden på nogle af de ting, som tidligere måtte passes ind mellem arbejdets mange forpligtelser.
Bøgerne får mere opmærksomhed, og sommerhuset er blevet et sted, hvor der er plads til at nyde fritiden.
Også kulturlivet spiller en vigtig rolle.
Sammen med hustruen Vibeke Elmeskov nyder han at gå ud at spise, opleve kunst og tage til koncerter.
Parret har netop kunnet fejre deres 41-års bryllupsdag, og familien fylder naturligvis også meget.
De har et fælles voksent barn, og Jørgen Elmeskov har desuden to voksne bonusbørn.
Når den runde fødselsdag skal markeres, bliver det ikke med endnu en stor international konference eller en dag fyldt med økonomiske analyser.
I stedet går turen sydpå.
Familien samles nemlig i en lejet villa på Sicilien, hvor Jørgen Elmeskov skal fejre sine 70 år.
Efter et arbejdsliv, hvor han har beskæftiget sig med nogle af verdens største økonomiske spørgsmål, bliver fødselsdagen dermed en anledning til at nyde noget langt mere nært.
Tid sammen med dem, der betyder mest.
