Det er en stor milepæl hjemme hos Nynne Larsen.
Hendes søn Elmer er nu ti måneder gammel og er begyndt i vuggestue. En helt naturlig del af familielivet, men for Nynne Larsen har overgangen været langt mere følelsesladet, end hun havde håbet på.
På Instagram fortæller hun åbent, at dagen både har været ventet med spænding og med en klump i maven.
“De sidste 14 dage har jeg grædt og ligget søvnløs flere aftener ved tanken om, at den her dag nærmede sig,” skriver Nynne Larsen.
Samtidig kan hun mærke, at timingen giver mening.
Elmer er blevet mere nysgerrig på verden omkring sig, han søger mere kontakt og virker klar til nye mennesker, nye rammer og nye oplevelser. For ham føles næste skridt derfor naturligt.
Men beslutningen handler ikke kun om, hvad sønnen har brug for.
Nynne Larsen sætter også ord på en side af barselslivet, som ikke altid er nem at indrømme højt. Hun kan mærke, at hun selv er blevet mæt af hverdagen derhjemme og har brug for nogle timer i løbet af dagen, hvor hun ikke konstant skal være til rådighed.
“For sandheden er, at jeg også synes, det kan være enormt overstimulerende hele tiden at skulle være ‘på’. Og det har jeg både skammet mig over og haft dårlig samvittighed over,” skriver hun.
Det er netop den blanding af lettelse og dårlig samvittighed, der har gjort overgangen så intens for hende. På den ene side ved hun, at Elmer er klar. På den anden side betyder vuggestuestarten også, at en særlig periode i deres liv er ved at glide over i noget nyt.
Heldigvis blev den første dag med indkøring en positiv oplevelse.
Ifølge Nynne Larsen var Elmer både nysgerrig og opsøgende, og han virkede til at have det godt i de nye omgivelser.
Det gav hende den bekræftelse, hun havde brug for. For selv om følelserne stadig sidder uden på tøjet, oplever hun nu, at beslutningen om vuggestue er den rigtige både for Elmer og for resten af familien.
Alligevel er der også en tydelig vemodighed.
Barselstiden er ved at være forbi, og den lille dreng, som indtil nu har fyldt næsten hele hendes hverdag, er allerede på vej ind i en mere selvstændig fase.
“Vores lille baby er ikke helt så lille længere,” skriver Nynne Larsen.
Det er netop den erkendelse, der gør øjeblikket så stort for hende. Et nyt kapitel begynder, men samtidig bliver et andet langsomt lukket.
