Peter Frödin ved selv, hvordan det føles at vokse op i en verden, hvor de gængse normer ikke nødvendigvis giver plads til den, man er. Allerede som omkring seksårig vidste han, at han var homoseksuel, men dengang var der næsten ingen mennesker omkring ham, som han kunne genkende sig selv i.
For den nu 62-årige skuespiller og komiker er meget forandret siden barndommen. Nye generationer taler anderledes om både seksualitet, identitet og frihed, og det ser han grundlæggende som en positiv udvikling.

Det betyder dog ikke, at Peter Frödin altid føler sig hjemme i alt det, der følger med den såkaldte woke-bølge. Nogle gange oplever han, at den bliver både voldsom og irriterende. Alligevel mener han, at det ville være forkert bare at afvise de unge og deres ønske om at flytte grænserne.
»Vi skal altid lytte til ungdommen. Selvom woke-bølgen kan være voldsom og irriterende, så finder den et leje, hvor man kan rumme den, hvis den bliver omfavnet og mødt med overskud,« siger Peter Frödin.
For ham handler det altså ikke om at acceptere enhver ny tendens ukritisk. Det afgørende er i stedet at høre efter og forsøge at forstå, hvorfor yngre mennesker udfordrer de kategorier og normer, som tidligere generationer har taget for givet.
Netop synet på homoseksualitet er et område, hvor han tydeligt mærker forskellen mellem generationerne. I hans egen opvækst kunne betegnelsen fylde enormt meget, mens mange unge i dag slet ikke ser behovet for at gøre seksualiteten til den vigtigste del af et menneskes identitet.
»I dag synes unge jo, at det er gammeldags bare at putte et label på det at være homoseksuel, fordi det ikke er væsentligt.«
Det betyder dog ikke, at Peter Frödin mener, at kampen er overstået. At stå åbent ved sin seksualitet kan stadig være svært, og mulighederne for at leve frit afhænger fortsat i høj grad af, hvor man kommer fra.

Familien kan have stor betydning. Det samme kan opdragelsen og de værdier, der dominerer i det lokalsamfund, man vokser op i. Derfor kan to mennesker i samme land stadig opleve vidt forskellige grader af accept og frihed.
Der er især ét område, hvor Peter Frödin mener, at begrænsningerne fortsat kan være alvorlige. Her lægger han ikke fingrene imellem.
Religion er ifølge ham et sted, hvor regler og faste forestillinger kan komme til at stå i vejen for menneskers mulighed for at elske frit.
»Jeg tager vanvittigt stærk afstand fra religion, fordi jeg synes, der er noget meget ukærligt over det,« siger han.
Samtidig gør Peter Frödin det klart, at han ikke sætter lighedstegn mellem et menneskes personlige tro og organiseret religion med faste regelsæt. Det er især de systemer og regler, der efter hans opfattelse begrænser mennesker, han reagerer imod.
For ham er forskellen afgørende. Personlig tro kan være individuel og privat, mens religiøse regler efter hans syn kan blive nedbrydende, når de bruges til at bestemme, hvordan andre mennesker skal leve, elske og definere sig selv.
